Fanø

Akvareller malet af Erik Farup Wegeberg

Søren Jensen Farup
(1839-1909)
Skibsfører og skibsreder på Fanø
Se familiefoto

Skonnertbrig Margrethe
170 Register-Tons br. Bygget 1871 i Varnanäs af C. A. Hahn til et rederiaktieselskab med Kaptajn Søren Jensen Farup som korresponderende reder. Søren Jensen Farup førte selv skibet. Sejlede: Marseille-La Guayra og Puerto Cabello i Venezuela med stykgods og retur med kaffe til Marseille.  Derfra i ballast til Livorno efter en ladning marmor til St. Petersborg. Kaptajn Farup gik i land på Københavns Red og Kaptajn Jac. Thomsen, Nordby, fortsatte som fører af "Margrethe" indtil Kaptajn Farup senere overtog skibet og Jac. Thomsen fortsatte som 1. styrmand. Solgt i august 1899 til tyske købere. (Kilde: "Fanø Sejlskibe" redigeret af F. Holm-Petersen, 1956, side 189).

Brig Fanø
238 Register-Tons br. Bygget 1878 af Søren Abrahamsen i Nordby til S. B. Hansen m.fl., Nordby. Senere blev det overtaget af Søren Jensen Farup m.fl.  Kaptajn M. N. Mortensen.
Sejlede på Vestkysten af Amerika og hovedsagelig på Vestindien, Sydamerika og Sydafrika. Solgt 10. august 1896 til A. M. Langstrøm, Kristianssand, Norge. Kondemneret december 1906 i Newcastle on Tyne, hvor briggen havde søgt nødhavn efter at være sprunget læk i Nordsøen med en ladning kul. (Kilde: "Fanø Sejlskibe", side 108).

Tremastet skonnertbrig Lemvig
384 Register-Tons br. Bygget 1877 af jern i Liverpool. Det hed tidligere Felicite Hubean. Indkøbtes i Bordeaux oktober 1891 til Fanø af  "Rederiaktieselskabet Lemvig" ved P. C. Svarrer som bestyrende reder. Efter hans død i 1894 blev Søren Jensen Farup reder. Sejlede på Østkysten af Sydamerika og senere på de lange rejser til Sydhavet. Skibet førtes af kaptajnerne H. Hansen og H. P. Thomsen. - Solgt juni 1898 til Mentz, Decker & Co., Hamburg og omdøbt til "Vidi". - Forladt synkefærdig 3. april 1903 i Atlanterhavet på rejse fra Garston til Rio Grande do Sul. (Kilde: "Fanø Sejlskibe", side 175).  

Tremastet skonnertbrig Anne & Emmy
275 Register-Tons br. Bygget 1894 i Oscarshamn af C.Thoren til et rederi i Nordby, repræsenteret ved Søren Jensen Farup. Kaptajn N. Svarrer, Nordby. Sejlede hovedsageligt i Rio Grande farten og på Vestindien. Solgt august 1902 ved Rio Grande do Sul. Senere registreret i Pelotas under navnet "Tamborin". (Kilde: "Fanø Sejlskibe", side 48).  

Tremastet skonnertbrig H. Grohmann
267 Register-Tons br. Bygget 1893 som træskib i Oscarshamn til Rederiaktieselskabet af samme navn med Søren Jensen Farup som korresponderende reder. Kaptajn N. H. Nielsen.
Sejlede: Jamaica-Le Havre. Vestkysten af Mexico. Hamborg-Manzanillo og Guaymas. 1895: Esmaraldas-Hamborg på den meget fine tid af 89 dage, en flot præstation for et skib af denne størrelse. Derefter nogle år i den sædvanlige fart på Rio Grande og Cuba, indtil det i 1897 sattes ind i Nord-Østersøfarten. Solgt til Norge 1900 og omdøbt til "Flid". Derefter solgt i 1907 til Brasilien. (Kilde: "Fanø Sejlskibe", side121-122).  

Niels Hansen Nielsen Gregersen
(1863-1945)

Gladstone af Fanø
1226 Register-Tons br. Bygget 1873 i Dumbarton som dampskib og ombygget til Fuldrigger i 1891, hvor det blev købt af Rederiaktieselskabet Gladstone, Nordby. Kaptajn M. J. Christiansen. Solgt 1907 til Genua og omdøbt til "Antonio Marcelle". Ophugget 1911 i Prondo, Italien.
Niels Hansen Nielsen Gregersen, der var gift med Margrethe Farup, datter af Søren Jensen Farup, var 1. styrmand på Gladstone.

Limfjorden

Christen Christensen Brandi Wegeberg
(1820-1900)

Tjalk Poul & Anna af Thisted
37 17/100 tons. Bygget 1864 i Rhauderfehn. Kendingsbogstaverne NJRT. Danmarks skibsliste for 1917 viser, at dengang eksisterede "Poul & Anna" og "Petrine" stadig. (Foto: Skudefart og Limfjordshandel, side 44)
Christen Christensen Brandi Wegeberg var Kaptajn og ejer af kutteren. I 1876 ført af svigersønnen, Carl Christian Leerhøy.

Kuf Petrine af Thisted
Drægtig 9 3/4 danske Commercelæster. Kendingsbogstaver NHCM. Længde 41,6' Bredde 12,3' Dybde 5,1'. Lastede 20 tons. Indført fra Norge 1824 under navnet "Den flyvende Engel".
Christen Christensen Brandi Wegeberg var Kaptajn og ejer af sluppen sammen med sin bror, Ole Christensen Wegeberg.
Kilde: Skudefart og Limfjordshandel, side 10. Akvarel malet af Erik Farup Wegeberg.

Christian Martin Christensen Wegeberg
(1849-1929)

Lodsbåd af Krik. Nissum Bredning, 1879. Oliemaleri af Erik Farup Wegeberg.
Lods Christian Martin Christensen Wegeberg.

Jorden rundt

Andreas Martin Wegeberg og Anton Christian Wegeberg
(1882-1968) og (1884-1964)

Bark Havila af Fanø
1324 Register-Tons br. Bygget 1893 i Dumbarton. Reder: P. Cl. Svarrer og senere Casper P. Holm.Kaptajn H. Duysen. Sænket 25/4-1917 af tysk ubåd i Atlanterhavet på rejse fra Buenos Aires til Svendborg. Hele besætningen blev reddet. Foto: Efter Australsk maleri.

Brødrene Andreas og Antons jordomsejling fra maj 1903 til oktober 1904, som matroser med Barken "Havila", er beskrevet af Anton Christian Wegeberg i en håndskrevet og udateret levnedsbeskrivelse:

"... Jeg vil nok mene, at da vi kom langs Siden og vi betragtede det smukke Skib, at der var længere til Mastetoppen end vi var vant til at se. Skibet fik samtidig en ny Kaptajn, M. P. Clausen, da Skibets tidligere Fører, Kaptajn Holm, faldt om og døde, da Skibet rundede Kronborg. Kaptajn, M. P. Clausen var ellers Fører af Barken Aalborg og var hjemme på Ferie. Han blev sendt om Bord i dette Skib og dette blev hans Redning: thi imens han førte Havila drev hans Skib Aalborg i Land et stykke syd for Valparaiso, begrundet, at Besætningen var syge af Skørbug, så flere laa og døde i Køjerne. Befolkningen der paa stedet kom ud og røvede fra Skibet og gjorde ikke spor for at hjælpe Besætningen. En Dreng fra København og en Negerdreng var alligevel i stand til at faa en Baad sat ud, og de af Besætningen der var levende bragt i Land, og fik lavet et Skur til Beskyttelse for de Syge, men de døde alle paa nær de to, efter, at de 2 Drenge, saa udmattede som de var, gik i 2 Døgn inden de naaede Valparaiso og kom i forbindelse med den danske Konsul og fik sendt den sørgelige Meddelelse hjem til Fanø…"

"... Vi mønstrede den 12. maj 1903 … Vi sejlede fra København til Skt. Petersborg for at losse den last Harpiks, som skibet kom med fra Filidelfia. I Skt. Petersborg fik vi den Oplevelse at faa den russiske Kejser at se en Dag, da han passerede Skibet med en Torpedobaad, der sejlede ned ad Nevafloden til Kronstad.

Efter Losningen skulle vi gaa til Helsingfors for Dokning, men da vi kom der, viste det sig, at en Havarist havde taget vor Plads, og fik saa Ordre til at gaa til Stockholm. Vi havde endda sat meget ind paa at naa Helsingfors, da vi i samfulde 2 døgn krydsede med det store Skib oppe imellem alle disse Smaaøer, men da det var lyst hele Natten lod det sig gøre, men jeg skal mene, at det var en gavnlig Øvelse for Besætningen, da vi i de 2 døgn lærte og saa Skibets store manøvre Evne, da Skibet under den kyndige Ledelse vendte og drejede som en Jolle. Vi kom ret hurtigt tværs over den botniske Bugt til Skærgaarden ved Indsejlingen til Stockholm, men hvilken Skønhed der aabenbaredes for os under Bugseringen imellem alle disse Smaaøer, og vi blev Vidne til, at en stor Kronhjort kom ud fra en Skovtykning og tog sig et Bad i Søen, da Vandet nærmest er helt fersk, i Særdeleshed paa Overfladen fra alle de Elve der løber ud.

Vort Ophold i Stockholm varede i 10 Dage og derfra gik Rejsen til Hudiksvald, hvor vi lastede høvlet og pløjet Træ til Port Elisabeth i Syd Afrika. Det varede længe med denne Lastning, da Træet ikke maatte blive udsat for det mindste Fugtighed, da det regnede en del i disse Dage. Omsider blev vi færdig og foruden det vi havde i Lasten havde vi faaet Dækslast af Planker. Saa forlod vi den skønne Plads og Østersøen i det hele taget. Hvor var det vidunderligt smukt og dejligt deroppe i Sommertiden.

Det viste sig straks da vi kom ud, at Skibet var rank, da man ingen Fortilfælde havde, at Skibet var trælastet og efter, at vi havde været paa Københavns Red for Proviant og skiftede en del af det gamle mandskab ankrede vi op paa Helsingør Red for Vestlig Kuling, og der besluttede Kaptajnen, at vi skulle rigge Forbramstang med Røjleraaen og Bramraaen ned, og det tog fuldstændig Pynten fra vort smukke Skib. Det viste sig imidlertid, at kaptajnen havde Ret: thi da vi i Nordsøen fik en Storm, blev mandskabet kaldt Agter til Skibsraad, hvor det eenstemmigt blev besluttet at kaste Dækslasten overbord. Der var nemlig beholdt for lidt af Ballasten i Hudiksvald, vel cirka 150 Tons under Træet, og dette var for lidt til Skibets stabilitet.

Vi tog fat hele Mandskabet at kaste de fine Planker overbord, da de var i Vejen paa Dækket for det løbende Gods og tilmed ramponerede vore lakerede Sager paa Dækket, da alt var bragt i den fineste Orden i Sverige, da ingen af Mandskabet hjalp til med Lastningen.

Vi kom ud igennem den engelske Kanal i Biskayen og videre vest over, og der fik vi en rivende Storm fra østlig Retning, altsaa medvind, og vi lænsede for begge Undermærssejl. En Søndag Morgen ved Vagtskiftet, hvor jeg og en anden løste af ved Roret, smed Skibet sig pludselig over paa Styrbords Side, saa Blokkene fra Storræerne slæbte i Vandet. Imidlertid var Baadsmanden kommen op paa Dækslasten, da en del var tilbage ved Siden af Ruffen og forude og flere af vagten var lige efter ham, men da Skibet smed sig over, blev Mandskabet, der ikke var naaet op, presset tilbage i Ruffen og Lukaffet fyldt med Vand, hvorimod det ikke lykkedes for Baadsmanden at faa Fodfæste eller faa fat i noget og blev, da Skibet rejste sig, suget med vandet udenbords. Da Skibet løb en stor Fart med den store Medbør, varede det kun Sekunder før Baadsmanden passerede Agterenden. Jeg raabte Mand over Bord og slap roret og lod mig glide ned i Læ, hvor jeg smed en Redningskrans, som han vistnok ikke fik fat i. Jeg raabte til ham om at tage fat i Loglinen, som ogsaa lykkedes, men med Skibets store Fart og den tynde Line maatte han slippe, da han blev slæbt under Vandet, og svømmede hen til en Planke, som var gaaet overbord samtidig, og vi saa ham Bølge op og Bølge ned agterude, indtil han forsvandt. Kaptajnen kaldte alle agterud og spurgte, kan vi udrette noget Folkens, men vi maatte alle sige nej, thi hvis vi havde lagt Skibet op imod var det sikkert kæntret. Det var i særdeleshed min gode Ven, og det var svært at se ham stedt i saadan Nød og ikke kunne hjælpe ham. Der blev Stilhed ombord, da enhver havde nok i sine egne Tanker og for min Broder blev det saadan, at han fik sit aandelige gennembrud derude paa Havet.

Rejsen til Port Elisabeth varede 124 Døgn, men der var ingen Havn, saa vi ankrede op paa Reden, hvor der laa vel cirka 40 store Sejlskibe og lossede Træ, da Krigen imellem England og Boerne lige var sluttet, og der var under denne brændt mange Huse af. Det var den daarligste Plads jeg nogensinde har været paa, ja det var helt Livet om at gøre: thi med Mellemrum kom der hæftige Storme fra SØ, saa Skibene maatte have Kabler rundt Masten og hen paa Kæderne for ikke at faa Boltene rykket op af Dækket. Det var nærmest et sørgeligt Skue, at se saadan en Flaade af smukke Sejlskibe og vide, at hvis Ankergrejerne svigtede, var det den visse Død da der var saa mange sunkne Vrag, at ingen Skib naaede i Land før Bunden var revet op.

Vi fik Jul der og en ualmindelig god Forplejning og hver mand fik i Tilgift en Pineapple, en stor saftig Frugt, men med Paabud om ikke at spise den hele Frugt paa én Gang, men det smagte godt, saa ingen kunne holde op og dermed laa Besætningen i Køjen resten af Julen, saanær som en Københavner og jeg. Vi fik nogle smaa Julegaver ud fra en engelsk Sømandsmission … Omsider blev vi færdig med Losningen og fik 800 Tons Sandballast ind og glade var vi, da vi kunne lette Anker og forsvinde fra dette Sted.

Under Sejladsen til Geelang i Australien, som varede 56 Døgn, fik vi en pludselig Storm fra en klar himmel, som tog alle vore Sejl paa et par Stykker nær, men da vi var i Ballast, kom der saa godt som ingen Vand paa Dækket, og da vi havde faaet alle Sejltrevler fra Rær og Rig, begyndte vi at slaa andre under, ogsaa imens det fortsatte med at blæse.

Opholdet i Geelang varede cirka 3 Uger under det herligste Klima … Den 6. Maj afsejlede vi fra Geelang … Det blev en besværlig Rejse hjemover til Falmouth for Ordre. Ved Kap Horn fik vi en vældig Sydlig Storm, saa vi kom et stort Stykke for langt nord paa af den vestlige side af Syd Amerika og det varede cirka 2 Måneder at komme paa højde af Hornet og komme nord over.

Paa denne Tur i de vældige Vandbjerge havde jeg nær bleven skyllet udenbords, da jeg en Morgen skulle lave Kaffe til Frivagten og var paa vej ind i Lukaffet hørte et Braad oppe til Luvart, og da jeg ikke turde gaa til læ Lugafdør, sprang jeg op paa Lugen og videre til Taget paa Ruffen og satte Kaffekanden i en Baad, smed mig ned og holdt fast i Baadssurringen, men sansede i øvrigt ingen Ting, før jeg fik en vældig Stød i Ryggen, og da sad jeg fastklemt ved Stormastens Naglebænk. Jeg har altid regnet det som et Under, hvorledes kunne jeg komme der, da Skibet laa med B.B. Lønning under Vandet, saa det kan kun tænkes, at et Bagslag af den vældige Sø var kommen ind fra Læ og skyllet mig op over Lugen.

Omsider kom vi til Falmouth og fik ordre for Luth i Skotland og saa kom Vinden østlig, saa vi krydsede næsten hele Kanalen igennem og denne korte rejse varede samfulde 17 Dage og i alt blev saa hele Rejsen fra Geelang til Luth 156 Døgn, og jeg maa sige til kaptajnens Ros, at provianten holdt did og vi var dog 20 Mands Besætning. Vi blev afmønstrede den 4. Sept 1904 i Luth.

Det bemærkes, at i Anden verdenskrig, foranlediget af en Spion, blev Skibet sænket af en tysk Undervandsbaad ogsaa paa rejse fra Australien med en last Hvede."

På de 7 have

Kresten Christensen Wegeberg
(1874-1899)

Bark Henny af Sønderho
511 Register-Tons br. Bygget 1866 af jern i Liverpool. Reder: N. H. Brinck. Kaptajn Niels Ibsen. 1. styrmand Jens Clausen, begge fra Fanø.
"Den 3. April 1899 afsejlede "Henny" fra Yap, Carolinerne, lastet med 640 Tons Kopra til Punta Delgade paa Azorerne for Ordre, men blev borte i Sydhavet i Maj 1899. Besætningen bestod af 11 Mand". (Kilde: Fanø-Sejlskibe af F. Holm-Petersen, 1956)
Kresten Christensen Wegeberg, der sejlede som 2. styrmand, forsvandt med Fanøbarken Henny.

Hans Adolph Wegeberg
(1890-1915)

Fuldrigger Crown of Germany
Hjemmehørende i Liverpool, England. Hans Adolf Wegeberg kom ud at sejle som 14-årig, først med mindre sejlskibe, senere med barkskibe fra Fanø samt fuldriggeren "Crown of Germany". Med dette skib anløb de Pitcairn Island. Det gjorde de store engelske sejlskibe ofte på vej hjem, og så tog de post med. (Kilde: Theodor Wegeberg, 1894-1981)

Bjergningsdamper S/S Valkyrien
339 Register Tons br. med 600 ihk. Bygget 1907 hos Burmeister & Wain. Kaptajn P. V. Nielsen. Foto fra "SVITZER skibene gennem 125 år": Valkyrien flotbragte i 1910 den strandede franske damper "Oranie" ved Melilla på Morokkos kyst.
Hans Adolph Christensen Wegeberg, der var 2. styrmand på "Valkyrien" med tjeneste i Middelhavet, døde af tyfus og ligger begravet i Gibraltar, hvor en mindesten er rejst af rederiet.

Fra sejl til damp

Frederik Peder Wegeberg
(1879-1956)

Bark Nordby af Fanø
624 Tons br. Jernbark. Bygget 1873 i Dundee. Reder: P. N. Winther. Kaptajn H. Christiansen og P. L. Kolster. Under en ØSØ storm ved Rajatera på Selskabsøerne i 1900 drev "Nordby" ind på et koralrev og blev vrag. Maleri af Eugine Grandin, 1890.
Frederik  Peder Wegeberg gjorde tjeneste som letmatros 24/1-1898 - 9/9-1899. Sejlede: Hamborg-Port Natal-Newcastle, NSW-Taltal-Canalen-Queenstown-Hamborg. (Kilde: Logbog over Fanø Sejlskibsflådens rejser).

Bark Prins Valdemar af Fanø
1361 Tons br. Bygget på Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri. Søsat 11/12-1891. Korresponderende reder: P. N. Winther. Skibet solgt til Norge 1911. Kaptajn H. M. Beck 1900-1904, derefter Kaptajn H. Svarrer Hansen. Akvarel/gouache af C. Meulande, udateret, antagelig 1909.
Frederik Peder Wegeberg gjorde tjeneste som matros 21/2-1900 - 12/6-1901, hvor skibet sejlede: London-Freemantle-Newcastle-Valparaiso-Taltal-Iquiqui-Falmouth-Ostende. (Kilde: Logbog over Fanø Sejlskibsflådens rejser).

S/S Slesvig
954 Register-Tons br. Bygget 1883 i Sunderland. Anskaffet 1902 af Det Dansk-Franske Dampskibsselskab, Esbjerg fra 1904-1909. "Slesvig" blev i 1916 tvangsovertaget af Storbritannien, der satte den danske besætning i land. Forliste 1917 som følge af kollision.
Frederik Peder Wegeberg gjorde tjeneste som 2. styrmand 2/5-1904 - 22/10-1904. Kaptajn H. A. Svarrer.

S/S Carbonia
Kaptajn Winckler.
Frederik Peder Wegeberg gjorde tjeneste som 2. styrmand 4/5-1905 - 16/12-1905

S/S Gedser
Kaptajn Poulsen.
Frederik Peder Wegeberg gjorde tjeneste som 2. styrmand 8/3-1906 - 21/6-1906

En bjergningsdamper er et hurtigt, stærkt og sødygtigt fartøj, der er udstyret med alle grejer til bjergningsarbejde, som f.eks. kraftige spil og ankergrejer, pumpemateriel, smede- og tømrerværktøj, dykkerudstyr m.m. Alle de nedenfor viste skibe tilhørte Aktieselskabet Em. Z. Svitzer's Bjergningsentreprise, Kjøbenhavn.

Bjergningsdamper S/S Danmark
362 Register-Tons br. med 800 ihk. Bygget 1898 i Helsingør. Tvangssolgt 1915 til Tyrkisk statsrederi og omdøbt til "Alemdar". Udstationeret i Middelhavet. Kaptajn Iversen. Foto fra "SVITZER skibene gennem 125 år": "Danmark" bjerger den græske damper "Laurium" ved den græske kyst 1913.
Frederik Peder Wegeberg gjorde tjeneste som 2. styrmand 1/7-1906 - 12/7-1906.

Bjergningsdamper S/S Øresund
194 Register-Tons br. med 419 ihk. Bygget 1865 hos Burmeister & Wain. Ombygget 1874 og 1894. Solgt 1912 til Archangelsk. Forlist 1915. Kaptajn A. L. Fabricius. Foto: Postkort.
Frederik Peder Wegeberg gjorde tjeneste som 2. styrmand 27/7-1906 - 4/6-1907.

Bjergningsdamper S/S Svava
156Register-Tons br. med 365 ihk. Bygget 1907 på Københavns Flydedok og Skibsværft. Søsterskib til "Ægir". Ombygget 1944. Kaptajn P. R. Ungerskov. Foto fra "SVITZER skibene gennem 125 år": Bugsering 1948.
Frederik Peder Wegeberg påmønstrede i Reykjavik som 2. styrmand 28/11-1907 - 14/1-1909. Bjergning under Island.

Bjergningsdamper S/S Geir
324 Register-Tons br. med 675 ihk. Bygget 1908/1909 i Bremerhaven hos G. Seebeck A.G. Kaptajn P. R. Ungerskov. Stationeret i Reykjavik. Minesprængt 15/2-1943 ved Bouznika. Privatfoto.
Frederik Peder Wegeberg gjorde tjeneste som 1. styrmand 22/01-1909 - 12/05-1910.

Bjergningsdamper S/S Viking
386 Register Tons br. med 1000 ihk. Bygget 1904 hos Burmeister & Wain. "Viking" blev senere solgt til Grækenland og krigsforliste ved Piræus den 7. april 1941. Kaptajn Brems Pedersen. Akvarel malet af Erik Farup Wegeberg.
Frederik Peder Wegeberg gjorde tjeneste som 1. styrmand 19/5-1910 – 1/7-1911.
 

Bjergningsdamper S/S Valkyrien
339 Register Tons br. med 600 ihk. Bygget 1907 hos Burmeister & Wain. Kaptajn P. V. Nielsen. Foto fra "SVITZER skibene gennem 125 år": "Valkyrien" i Marseille juni 1912.
Frederik Peder Wegeberg påmønstrede i Marseille som 1. styrmand 1/7-1911 – 4/7-1913..

Bjergningsdamper S/S Kattegat
273 Register-Tons br. med 560 ihk. Bygget 1873 hos Burmeister & Wain. Solgt til ophugning 1934. Kaptajn I. Iversen. Akvarel malet af Erik Farup Wegeberg.
Frederik Peder Wegeberg gjorde tjeneste som 1. styrmand 7/7-1913 - 16/4-1914.

Bjergningsdamper S/S Em. Z. Svitzer
299 Register-Tons br. med 600 ihk. Bygget 1873 hos Burmeister & Wain. Ombygget flere gange, sidst i 1916. Solgt 1937 til Danzig for ophugning. Kaptajn P. V. Nielsen. Foto fra "SVITZER skibene gennem 125 år": "Em. Z. Svitzer" arbejder med lænspumpning af den danske damper "M. Davidsen" ved Bornholm 1901.
Frederik Peder Wegeberg gjorde tjeneste som 1. styrmand 22/4-1914 - 15/10-1914.

Bjergningsdamper S/S Helsingør
209 Register-Tons br. med 310 ihk. Bygget 1868 hos Burmeister & Wain. Ombygget 1887 og 1902. Foto: Bark der får hjælp af Svitzers bjergningsdamper "Helsingør" ud for Kronborg. Malet 1878 af Hagebart Jørgen Esbern Dahl (1825-1890).
Strandet og forlist på Skadegrunden ved indløbet til Ebeltoft Vig og slået til vrag 27/12-1918 under bjergning. Uforsikret, Værdi kr.250.000.

Strandingsberetning / Søforhør 28/12-1918:
"Under Bjergningsarbejdet for at bringe tysk "S/S Anclam Packet", der 22/12-1918 var strandet på Skadegrunden, flot, grundstødte "Helsingør" kl. 2 FM, sprang læk og fyldtes hurtigt. 3 mand af Besætningen sejlede i Skibets Motorbåd til Helgenæs for at hente Assistance, men da Søerne stadig skyllede over Skibet og efterhånden gjorde Ophold om Bord umuligt, gik Resten af Besætningen i Jollen, blev optaget af et Fiskefartøj og landsat i Ebeltoft. - Anmærkn. Føreren og Styrmanden angiver Aarsagen til Grundstødningen at være dels hårdt Vejr og Strømsætning og dels usædvanlig lav Vandstand. Vejret anføres som SSV-lig storm med snebyger. (Fører: F. Wegeberg)". Også S/S Anclam Packet blev slået til vrag i stormen. Besætningen reddet. (Kilde: "Aktieselskabet Em. Z. Svitser 1833-1983" af Frederik Frederiksen, 1983).
Frederik Peder Wegeberg gjorde tjeneste som kaptajn i perioden 1916-1918.

Bjergningsdamper S/S Hertha
106 Register-Tons br. med 320 ihk. Bygget 1877 hos Burmeister & Wain. Ombygget 1900 og 1904. Ophugget 1934. Foto fra "SVITZER skibene gennem 125 år": "Hertha" mudrer med sin skrue en sejlrende til en strandet gravemaskine ved Swinemünde 1903.
Frederik Peder Wegeberg gjorde tjeneste som kaptajn i perioden 1919-1920, hvorefter han blev Overformand ved Københavns Havnevæsen.

Ombord
Kaptajn Frederik Peder Wegeberg (med bowlerhat). Privatfoto, 1916-1920.

Adolf Sand Wegeberg
(1932-)

3-mastet skonnert "Jutlandia" af Hasseris
100 Register-Tons br. 2 cyl. Tuxham, 120 hk. Bygget 1938 i Faaborg. Kendingsbogstaver: OYXG. 27 m. lang, 7 m bred. Lasteevne 160 tons. 4 mands besætning. Reder Martin Nielsen. Kaptajn Mikkel Færgemand Mikkelsen.
Adolf Sand Wegeberg sejlede som kok og ungmand fra maj 1948 til jul 1949. Rejserne var på Norge, Danmark og Tyskland.

Karama Mærsk OWBB, Skovshoved, A.P.Møller. Turbinecrude-carrier, Odense-Lindø 5/77, L.R., 137.862 nrt, 167.728 grt, 332.400 dwt, lgd. 370,45 m, br. 56,40 m, dybgang 22,46 m, (98%) 402.696 kbm, 23 tanke inkl. to coiled slop tanke, 4/4.500 ts/h GEC MST 14NR Gen.-Electr. 36.000 BHP, 178,0 hf, 16,25 kn.
Kaptajn Adolf Sand Wegeberg:
Med dette skib blev vi den 28. marts 1988 i Den Arabiske/Persiske Golf for udgående angrebet af en iransk kanonbåd, der ramte skibet med elleve raketdrevne granater, der forårsagede mange skader, brand og udstrømmende olie. Mirakuløst kom ingen ombord noget til. 1993, sommer: TT "Karama Mærsk" blev solgt, hvor efter jeg afspadserede ferie til 1. juni 1994 og gik på pension.