Familien Wegeberg

Christian Martin Christensen Wegeberg

Persondiagram

Forældre

Fader	Fødselsdato	Moder	Fødselsdato
Christen Christensen Brandi Wegeberg	26.02.1820	Mariane Christensen	13.04.1819

Partnere

Partner	Fødselsdato	Børn
Ane Frederiksen	21.12.1854	Kresten Christensen Wegeberg Mariane Christensen Wegeberg Frederik Peder Christensen Wegeberg Andreas Martin Christensen Wegeberg Anton Christian Christensen Wegeberg Edvard Martin Christensen Wegeberg Anna Marie Christensen Wegeberg Hans Adolph Christensen Wegeberg Karl Georg Christensen Wegeberg Theodor Christensen Wegeberg Christian Ludvig Christensen Wegeberg

Personbegivenheder

Begivenhedstype	Dato	Sted	Beskrivelse
Fødsel	27.04.1849	Thisted, Thisted Kommune, North Jutland, Danmark
Dåb	12.05.1849	Hjemmet
Stilling	1873	Krikvej 96, Krik	Lods / Thyborøn Kanals Lodseri
Vielse	10.02.1874	Ørum Kirke
Død	26.04.1929	Krik, Vestervig Sogn
Begravelse	01.05.1929	Vestervig Kirkegård, Thy

Notater


Navnebevis af 14. marts 1914 tilføjer officielt efternavnet "Wegeberg". Udstedt af Herredsfogden i Hassing-Refs Herred. Christian Martin Christensen Wegeberg indsendte i 1908 følgende levnedsskildring til Det Kgl. Ordeners Historiograf: "Det kongelige ordeners Historiograf. I Henhold til modtaget ærede Skrivelse af 4. februar, tillader jeg mig allerærbødigst at oplyse følgende: Jeg er Født den 27. April 1849 i Thisted, er Søn af Skipper C. B. Christensen, der boede i Thisted til jeg var 8 Aar. Ved den Tid flyttede han fra Thisted til Taabel i Vestervig Sogn. Min Fader ejede selv Skib og sejlede paa Krik og flere Pladser i Limfjorden, hovedsageligt med Tømmer hentet i Norge. Da jeg var 11 Aar gjorde jeg en Sommer Tjeneste som Kok paa min Faders Skib, hvor vi var 3 Mands Besætning og vi gjorde i nævnte Sommer 9 Rejser paa Norge. Efter endt Sejlads dette Aar kom jeg til min Bedstefader, som var Strandfoged i Klitmøller, hvor jeg gik i Skole og blev 14 Aar gammel konfirmeret i Vester Vandet Kirke. Derefter kom jeg atter ud at sejle med min Fader et Aar paa Danmark og Norge. Aaret efter kom jeg med en Jagt fra Thisted, som sejlede i Paketfart mellem København og Thisted; det var i Sommeren 1864, da Danmark havde Krig med Tyskland, saa vi maatte ligge i København og vente til der blev Vaabenstilstand, inden vi kunde fortsætte Rejsen til Thisted. Vi naaede imidlertid ikke paa ny at komme ud af Limfjorden inden Krigen brød løs, men vort fartøj tillige med flere andre Smaaskibe blev taget af Tyskerne og lagt ind i Oddesund Nord. Efter at have ligget der nogle Uger, kom der Ordre om at gaa til Lemvig og stationere der, vi havde østrigske Soldater ombord. Da vi havde ligget i Lemvig nogle Uger, blev Freden sluttet, og enhver fik sit Fartøj igen. Saa tog jeg atter Hyre og sejlede med forskellige danske Skibe paa Nord- og Østersøen. I aaret 1868 var jeg til Orlogs og var ude med Korvetten "Hejmdal", Chef Kommandør Hedemann, som gjorde Togt på Færøerne og Island og anløb Plymouth i England paa Hjemturen. "Hejmdal" kom til København i August Maaned, lagde ind i Flaadens Leje, og jeg blev permiteret 15. August samme aar. Efter den Tid sejlede jeg med forskellige Skibe i Evropæiske Farvande indtil 1873, da blev jeg antaget af daværende Lodsoldermand C. M. Abildhauge Dnbm, som ekstra Lods ved Thyborønkanalens Lodseri og blev samme Aar 1. April Reserve Lods i hvilken Stilling jeg gjorde Tjeneste til Oktober 1878, da jeg blev Fastlods. Foruden at udføre den daglige forefaldende Lodsgerning, har jeg i de svundne 35 Aar været med til ved Lodsbaaden at redde flere Skibsbesætninger, der med Skib var forliste paa Revlerne ved Kanalen. Medens Kaptain Mortensen var Fører af Redningsdamperen "Vestkysten" gjorde jeg af og til Tjeneste paa nævnte Skib, naar det traf sig, at Styrmanden eller en af Mandskabet paa grund af Sygdom ikke kunde gaa med. Et af de mange tilfælde, hvor "Vestkysten" har reddet en Skibsbesætning var, da en Norsk Brig i Julestormen 1902 led Skade i Søen og var læk og uden Skibsmagt. Fra dette Skib tog vi i Søen Mandskabet ombord i "Vestkysten" og lod Skibet drive paa Land, hvorefter Mandskabet landsattes i Lemvig. Den nuværende Kaptain Christensen paa "Vestkysten" har jeg også gjort Tjeneste hos i lignende Tilfælde. Iøvrigt oplyses, at jeg i Aaret 1874 den 10. Februar blev gift med Ane Frederiksen af Ørumby og har haft 11 Børn, 9 Sønner og 2 Døtre. Af Sønnerne er 7 Sømænd. Thyborøn Kanals Lodseri den 15. februar 1908 Christian Martin Christensen Wegeberg, der hædredes med Dannebrogsmændenes Hæderstegn og Belønningsmedaljen i Guld, virkede som Lods i Thyborøn indtil 1916, da han gik af med pension. (Belønningsmedaljen blev arvet af datteren Anna Marie, derefter hendes datter Bodil, og derefter af Bodils datter, Ane Marie Wiles, iflg. Inga Wegeberg Thøgersen).

Navnebevis af 14. marts 1914 tilføjer officielt efternavnet "Wegeberg". Udstedt af Herredsfogden i Hassing-Refs Herred.

Christian Martin Christensen Wegeberg indsendte i 1908 følgende levnedsskildring til Det Kgl. Ordeners Historiograf:
"Det kongelige ordeners Historiograf.
I Henhold til modtaget ærede Skrivelse af 4. februar, tillader jeg mig allerærbødigst at oplyse følgende: Jeg er Født den 27. April 1849 i Thisted, er Søn af Skipper C. B. Christensen, der boede i Thisted til jeg var 8 Aar. Ved den Tid flyttede han fra Thisted til Taabel i Vestervig Sogn. Min Fader ejede selv Skib og sejlede paa Krik og flere Pladser i Limfjorden, hovedsageligt med Tømmer hentet i Norge. Da jeg var 11 Aar gjorde jeg en Sommer Tjeneste som Kok paa min Faders Skib, hvor vi var 3 Mands Besætning og vi gjorde i nævnte Sommer 9 Rejser paa Norge. Efter endt Sejlads dette Aar kom jeg til min Bedstefader, som var Strandfoged i Klitmøller, hvor jeg gik i Skole og blev 14 Aar gammel konfirmeret i Vester Vandet Kirke. Derefter kom jeg atter ud at sejle med min Fader et Aar paa Danmark og Norge. Aaret efter kom jeg med en Jagt fra Thisted, som sejlede i Paketfart mellem København og Thisted; det var i Sommeren 1864, da Danmark havde Krig med Tyskland, saa vi maatte ligge i København og vente til der blev Vaabenstilstand, inden vi kunde fortsætte Rejsen til Thisted. Vi naaede imidlertid ikke paa ny at komme ud af Limfjorden inden Krigen brød løs, men vort fartøj tillige med flere andre Smaaskibe blev taget af Tyskerne og lagt ind i Oddesund Nord. Efter at have ligget der nogle Uger, kom der Ordre om at gaa til Lemvig og stationere der, vi havde østrigske Soldater ombord. Da vi havde ligget i Lemvig nogle Uger, blev Freden sluttet, og enhver fik sit Fartøj igen. Saa tog jeg atter Hyre og sejlede med forskellige danske Skibe paa Nord- og Østersøen. I aaret 1868 var jeg til Orlogs og var ude med Korvetten "Hejmdal", Chef Kommandør Hedemann, som gjorde Togt på Færøerne og Island og anløb Plymouth i England paa Hjemturen. "Hejmdal" kom til København i August Maaned, lagde ind i Flaadens Leje, og jeg blev permiteret 15. August samme aar. Efter den Tid sejlede jeg med forskellige Skibe i Evropæiske Farvande indtil 1873, da blev jeg antaget af daværende Lodsoldermand C. M. Abildhauge Dnbm, som ekstra Lods ved Thyborønkanalens Lodseri og blev samme Aar 1. April Reserve Lods i hvilken Stilling jeg gjorde Tjeneste til Oktober 1878, da jeg blev Fastlods.
Foruden at udføre den daglige forefaldende Lodsgerning, har jeg i de svundne 35 Aar været med til ved Lodsbaaden at redde flere Skibsbesætninger, der med Skib var forliste paa Revlerne ved Kanalen. Medens Kaptain Mortensen var Fører af Redningsdamperen "Vestkysten" gjorde jeg af og til Tjeneste paa nævnte Skib, naar det traf sig, at Styrmanden eller en af Mandskabet paa grund af Sygdom ikke kunde gaa med. Et af de mange tilfælde, hvor "Vestkysten" har reddet en Skibsbesætning var, da en Norsk Brig i Julestormen 1902 led Skade i Søen og var læk og uden Skibsmagt. Fra dette Skib tog vi i Søen Mandskabet ombord i "Vestkysten" og lod Skibet drive paa Land, hvorefter Mandskabet landsattes i Lemvig.
Den nuværende Kaptain Christensen paa "Vestkysten" har jeg også gjort Tjeneste hos i lignende Tilfælde.
Iøvrigt oplyses, at jeg i Aaret 1874 den 10. Februar blev gift med Ane Frederiksen af Ørumby og har haft 11 Børn, 9 Sønner og 2 Døtre. Af Sønnerne er 7 Sømænd.
Thyborøn Kanals Lodseri den 15. februar 1908

Christian Martin Christensen Wegeberg, der hædredes med Dannebrogsmændenes Hæderstegn og Belønningsmedaljen i Guld, virkede som Lods i Thyborøn indtil 1916, da han gik af med pension.

(Belønningsmedaljen blev arvet af datteren Anna Marie, derefter hendes datter Bodil, og derefter af Bodils datter, Ane Marie Wiles, iflg. Inga Wegeberg Thøgersen).

Medier

Billeder

C. M. C. Wegeberg

Skruekorvetten Hejmdal (1856-1888) Foto fra www.navalhistory.dk

Frederik og hans far CMCW.

Huset på Krikvej 96.

Krikvej 96. 2008.

Webside oprettet med MacFamilyTree10 til macOS